Det vildeste geddefiskeri!
Bjarke Horst Jensen fra Fluekast.dk og Peter Rødsgaard har netop besøgt en række småsøer bundet sammen af kanaler i den sydlige del af landet. En halv dags fiskeri med store flashfluer og mildt forårsvejr gav masser af gedder på land.

I det høje solskin var fluer med et indslag af blåt den helt rette medicin og bunker af sylespidse tænder maltrakterede vore fluer i løbet af dagen.

Da der kom skyer på himlen ændredes strategi og fluer med guld og rødt var det helt rigtige til de grove gedder. En hurtig genvej til at fange flere fisk er et fiskestrategisk kursus eller en guidet fisketur.

Store flashfluer er hurtige at binde, så det gør ikke noget, at de vildeste geddetænder smadrer dem i løbet af en dags fiskeri. Peter Rødsgaard er fluebinderen, som ikke går på kompromis, når fluerne skal inspiceres efter skarpe geddetænder.
