Næsten 3 meter havørred på 3 timer!

Bjarke Horst Jensen har midt i sæsonen for kastekurser og fiskekurser fundet tid til at besøge en af sine favorit kystpladser på Fyn. To timers kystfluefiskeri resulterede i 5 landede havørreder over mindstemålet samt mange yderligere kontakter. Foråret er i fuld gang, så det er bare med at komme derud!

Alle fisk blev taget på en simpel kystflue, som med god vilje minder om en lille tobis. Fluen er simpel at binde og ca. 8 cm lang. Fisk den lynhurtigt i overfladen og vær klar på, at havørreden hugger meget hårdt, når der fiskes på denne måde.

Find eventuelt inspiration i fisketeknik til kysten i artiklerne "Speedflue: Fuld fart på kystfluen" og "Havørredtid: Kølige kystfluekneb", som du finder i artikelarkivet.

<< Gå tilbage til artikelarkivet